Formålet for Det Frivillige Samråd er at koordinere, understøtte og styrke det frivillige sociale arbejde i Morsø Kommune.
Formålet opnås ved:
at “bygge bro” mellem de frivillige sociale foreninger og organisationer i kommunen, samt mellem disse foreninger/organisationer og de relevante kommunale forvaltninger, afdelinger og institutioner i Morsø Kommune.
at formidle kontakt, viden, ideer og ressourcer, dels mellem de frivillige sociale foreninger og organisationer indbyrdes, dels mellem den frivillige og den kommunale verden.
at opsøge og igangsætte lokale projekter og tiltag indenfor det frivillige sociale arbejde — gerne i samarbejde med de eksisterende foreninger og organisationer.
at yde støtte til nye projekter og aktiviteter, der kan bidrage til at understøtte og realisere organisationens formål